Opgavebeskrivelse
http://www.dskd.dk/fileadmin/template/getfile.php?fid=1315&pid=83
SKRIFTKLASSIFIKATION OG ANALYSE.
Bembo
Font; Humanistisk Renæssanceantikva. Designer; Francesco Griffo, fra omk. år 1495.
Stempeltryk, inspireret af bredpennens formgivning af bogstaverne, bl.a. I form af bogstavernes hældning.
Skriftens Versaler er næsten identiske med den Romerske kapital.
Bogstavernes rundinger har samme hældning som den Romerske kapital.
Serifferne er skarpe og klare. Serifferne går ud fra grundstammen i en blød bue og enderne af serifferne er afskårne.
Minusklernes x-højde er ca. 2/3 dele af versalhøjden, her skal også nævnes minuskel o, p og q går en smugle inder grundlinjen.
Hos de bogstaver hvor der er udløbere afsluttes de i en diagonal vinkel.
Både over- og underlængde er en smugle længere end versalernes.
Af afvigelser kan nævnes; Versal R’ets udløber er kortere end den er i den Romerske kapital, M. og N. har seriffer på grundstammens og hårstregens samlingspunkter, fontens A her afskåret top, hvor toppen i den romerske kapital samles i en spids og Q’s udløber er kortere end den er i den Romerske kapital. Versal J's dråbeafslutning adskiller sig fra de øvrige versaler. +Versalernes brede varier.
The Garmond family
Font; Renæssanceantikva. Designer; Claude Garmond, fra omk. år 1559.
Stempeltryk, inspireret af bredpennens formgivning af bogstaverne. Dog er der en mindre vinkel på bogstavernes hældning end hos Bembo.
Versalerne meget lig de romerske, A’et afslutter i spids som hos den romerske, men M og N er mere identiske med Bembos versaler.
Bogstavernes rundinger har samme hældning som den Romerske kapital.
Overgangen fra grundstammen til serifferne her en mere brat overgang end der er gældende for den Romerske kapital. Samtidig er serifferne mere uklare og har rundede afslutninger.
Minusklerne er ca. 2mm over halvdelen af versalhøjden.
Hos de bogstaver hvor der er udløbere afsluttes de i en diagonal vinkel, næsten det samme som hos Bembo.
Både over- og underlængde er en smugle længere end versalernes.
Versal J's dråbeafslutning adskiller sig fra de øvrige versaler.
Caslon family
Font; Senrenæssanceantikva. Designer; William Carlson, fra omk. år 1726.
Stempeltryk, inspireret af bredpennens formgivning af bogstaverne. Dog tyndere hårstreg end hos de tidligere fonte.
Til forskel fra den romerske kapital har bogstaverne en lodret hældning på vinklerne.
Bogstavernes rundinger har hældning lig den Romerske kapital.
Der er runding mellem grundstamme og serif samtidig er serifferne meget skarpe og klare, og de lodrette seriffer er skråt stillede.
X-højden ligger under halvdelen af versalhøjden.
Hos de bogstaver hvor der er udløbere afsluttes de i en diagonal vinkel.
Over- og underlængdens er en smugle længere end versalhøjden.
Versal A’s samlingspunkt af grundstammen og hårstregen er udformet som en concav apex. Versal T’s overligger har en svag concav bue. Versal Q udløber slår en lille krølle før den afsluttes.
The Baskerville family
Font; Førklassicistiskantikva. Designer; John Baskerville, fra omk. År 1757.
Kobberstik, formgivningen er inspireret af den Romerske kapital.
Til forskel fra den romerske kapital har bogstaverne en lodret hældning på vinklerne. Der er større tykkelsesforskel mellem grundstamme og hårstreg.
Bogstavernes rundinger har hældning lig den Romerske kapital.
Serifferne er skarpe med en let rundet afslutning.
X-højden er ca. halvdelen af versalhøjden.
Hos de bogstaver hvor der er udløbere afsluttes de i en diagonal vinkel.
Overlængden på minusklerne er en smugle højere end versalhøjden, mens underlængden er kortere end versalhøjden.
Versal G her en concav hale. Versal C her kun en serif. Versal E’s negative rum, foroven mødes i en spids hvor den i bunden går i en bue fra grundstamme og ud i hårstreg.
Bodoni
Font; Nyklassicistiskantikva. Designer; Giambatisti Bodoni, omk. år 1780.
Stempeltryk, inspireret af bredpennens formgivning af bogstaverne. Dog uden hældning på bogstaverne.
Designet af versalerne har inspiration fra den Romerske kapital, der er dog større forskel mellem grundstamme og hårstreg, som har været muligt pga. den senere trykketeknik.
Bogstaverne har ingen hældning, i modsætning til den romerske kapital.
Bogstavernes seriffer fremstår som en tynd linje, dog med små afvigelser.
X-højden tager ca. 1,5 cm af versalhøjden.
Minusklernes udløbere går ud i en diagonal vinkel men når næsten at stå i en vertikal vinkel inden udløberne er afsluttet.
Over- og underlængden af minusklerne er lidt længere end versalhøjderne.
Rundingerne hos minusklerne, f.eks. hos o, p og q, går en smule under grundlinjen og lidt over x-højden. Hos de hårstreger der munder ud i en serif, er overgangen udført i en rund bue, i modsætning til grundstammerne, hvor seriffen er blevet sat på som en vandret linje.
The Roman family
Font; Senrenæssanceantikva. Designer; Stanley Morrison, omk. år 1934.
Stempeltryk, inspireret af bredpennens formgivning af bogstaverne. Til lige med den romerske kapital er der mere ligevægt mellem tykkelsen på grundstammen og hårstregen.
Versalernes design er inspireret af de romerske kapitaler, men de er fremstillet i en smallere udgave pga. skriftens brugsformål.
Bogstaverne står solidt på grundlinjen, der er ikke hældning i rundingerne som hos den Romerske kapital.
Serifferne er korte og går ud fra grundstammerne og hårstregen i en blød bue. Serifferne afsluttes er ikke afskårne.
X-højden går lidt over halvdelen af versalhøjden.
Udløberne slutter i en diagonal vinkel.
Over- og underlængde har samme mål som versalerne.
Versal Q’s design udskiller sig en smule fra resten af versalernes design. Den er mere blød at se på fordi den ikke har den samme skarpe afslutning som de øvrige versaler får pga. serifferne.
Egyptian
Font; accidensskrift. Designer; Robert Thorne, London, omk. år 1803.
Stempeltryk, spor af inspiration fra bredpennen.
Skriften er inspireret af den Romerske kapital, men den er konstrueret.
Tyngden i bogstaverne ligger lodret i buerne.
Serifferne er kraftige, skarpe og med bræt afskæring. Pladeformede uden rundinger.
X-højden går et stykke over midten af versalhøjden.
Bogstavernes udløbere går ud i en diagonal vinkel men når næsten at stå i en vertikal vinkel inden udløberne er afsluttet.
Over- og underlængde er korte og er ikke længere end versalhøjden.
Fanerne i versal E, F, Z og T er meget lange og E’s faner mødes næsten. Dråbeformede afslutninger i versal J, minuskel j, f, c, a, g og r. minuskel q her ikke en serif på toppen som p har.
The Clarendon family
Font; accidensskrift- pladeserif (med i Egyptian familien). Designer William Thorowgood, omk. år 1845.
Fonten er stort set identisk med Egyptian, dog er tallene bløde rundinger og serifferne her lette rundinger fra grundstamme til serif.
Gill Sans Serif
Font; Grotesk. Designer; Eric Gill, omk. år 1929
Fonten er meget ensartet og meget simpel
Fonten er meget simplificeret i forhold til den romerske kapital, men er baseret på dens proportioner og trykplacering
Aksen i de runde træk er diagonal. Minusklerne har varierende tyngde
Fonten har ingen seriffer
Minusklerne har middel kernehøjde i forhold til versalhøjden
De runde træks udløbere er både horisontalt, vertikalt og diagonalt afskåret
Over- og underløbere er ca. samme højde som versalhøjden
J’s udtræk er diagonalt afskåret, hvor alle andre er enten vertikalt eller horisontalt afskåret. Minusklernes g er dobbelt etage med lukket hale.
Futura
Font; Grotesk. Designer; Paul Renner, omk. år 1930
Fonten er meget ensartet og meget simpel
Fonten er meget simplificeret i forhold til den romerske kapital, men er baseret på dens proportioner og trykplacering
Aksen i de runde træk er diagonal. Minusklerne har varierende tyngde
Fonten har ingen seriffer
Minusklerne har lav kernehøjde i forhold til versalhøjden
De runde træks udløbere er horisontalt og vertikalt afskåret
Over- og underløbere er lange og går over versalhøjden
En simpel font. I forhold til Univers og Helvetica, har Futura skrå afslutninger på flere rundinger. A’s samling er spids i stedet for flad. Det samme gælder M, V, W. M har skrå stammer i forhold til de andres lodrette.
Univers
Font; Modernistisk Grotesk. Designer; Adrian Frutiger, år 1957
Fototryk. Ensartet og meget simpel, med henblik på let læselighed
Fonten er meget simplificeret i forhold til den romerske kapital
Akse i de runde træk er lodret
Fonten har ingen seriffer
Minusklernes kernehøjde er lidt over 2/3 af versalhøjden
De runde træks udløbere er horisontalt afskåret
Over- og underløbere er korte
En meget simpel font meget lig Helvetica. I forhold til helvetica, er der afvigelser i f.eks. G, K, Q
Helvetica
Font; Modernistisk Grotesk. Designer; Max Miedinger, år 1961
Fototryk. Ensartet og meget simpel, med henblik på let læselighed
Fonten er meget simplificeret i forhold til den romerske kapital
Aksen i de runde træk er diagonal
Fonten har ingen seriffer
Minusklernes kernehøjde er lidt over 2/3 af versalhøjden
De runde træks udløbere er horisontalt og vertikalt afskåret
Over- og underløbere er korte
En meget simpel font uden mærkbare afvigelser
Eurostyle
Font; Modernistisk Grotesk. Designer; Aldo Novarese, år 1962
Fototryk. Ensartet og simpel
Kapitalerne har et bredere udtryk end den romerske kapital
Akse i de runde træk er lodret, med ensartet tyngde
Ingen seriffer
Minusklernes kernehøjde er ca. 2/3 af versalhøjden
De runde træks udløbere er horisontalt afskåret
Over- og underløbere er korte
En simpel, meget kraftig font, uden større afvigelser
Skrevet af: Kathrine Vindum Knudsen & Rolf Blume-Jensen
